Privatlivspolitik

Introduktion

Kira AI bærer ansvaret for beskyttelsen af de oplysninger, du videregiver til os og overlader til vores behandling, i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det er centralt for os, at du føler dig sikker ved Kira AI's håndtering af dine informationer. Vi redegør derfor for, hvilke oplysninger Kira AI indsamler eller modtager, samt hvad Kira AI er berettiget til at foretage sig med disse oplysninger. Skulle du få spørgsmål, så kontakt os endelig. Vi er venlige at tale med og vil altid bestræbe os på at hjælpe optimalt.

Det understreges, at denne privatlivspolitik udelukkende dækker vores behandling af persondata som dataansvarlig. Den regulerer derfor ikke vores behandling af persondata i vores egenskab af databehandler på vegne af vores kunder som dataansvarlige. Denne behandling, herunder behandling af oplysninger om de brugere vores kunder har oprettet, vil være reguleret i vores abonnementsaftale med kunden, samt den databehandleraftale der er indgået med kunden. For denne behandling er det således vores kunder, der som dataansvarlige, har kontrol over vores behandling. Såfremt du som bruger af vores løsninger har spørgsmål til vores behandling af data, anmodes du venligst om at kontakte den organisation, der har inviteret dig som bruger af vores løsning.

Sikkerhed

Kira AI råder over specialister med omfattende kendskab til både området for sikkerhed og sikker behandling af personoplysninger.

Kira AI er etableret med organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger, der er hensigtsmæssige og effektive til beskyttelse af alle oplysninger, som vi håndterer. Det indebærer, at Kira AI har indrettet sig med foranstaltninger, der bl.a. beskytter dine oplysninger mod tab, manipulation og uautoriseret adgang. Vi justerer løbende vores sikkerhedsforanstaltninger for at følge med den teknologiske udvikling.

Eventuelle spørgsmål vedrørende sikkerhed og/eller behandling af personoplysninger kan rettes til privatliv@kiraai.dk

Baggrund

Hos Kira AI stræber vi efter at sikre, at dine oplysninger beskyttes optimalt, når du benytter dig af vores tilbud og tjenester. Din tryghed og tillid til Kira AI udgør en væsentlig del af vores forretning, og vi betragter derfor dette med stor alvor.

Indeværende privatlivspolitik beskriver, hvordan vi på en ansvarlig og fortrolig måde håndterer dine personoplysninger. Kira AI behandler og eventuelt opbevarer personoplysningerne med sikre tredjeparter, som enten er underlagt samme regler, eller som har samme standarder for behandlingssikkerhed som Kira AI.

Hvem har adgang til dine oplysninger?

Dine personoplysninger er strengt fortrolige. De videregives udelukkende til tredjeparter, der med rimelighed og nødvendighed vurderes at skulle anvende dine data for at kunne sikre vores bedst mulige behandling af dine oplysninger.

Vi videregiver i øvrigt kun dine personoplysninger til andre, hvis lovgivningen, kontraktforhold eller krav for at indgå kontrakt, tillader eller kræver det.

Hvilke oplysninger indsamles og behandles?

Vi behandler såkaldte "almindelige personoplysninger" såsom navn, mailadresse, telefonnummer, adresse, cookiedata (almindelige personoplysninger).

Såfremt du, eller andre med bemyndigelse på dine vegne, afgiver andre personoplysninger frivilligt, vil vi også behandle disse oplysninger i relevant omfang.

Oplysningerne behandles kun i det omfang de er tilstrækkelige, relevante, og altid begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til at kunne opfylde vores forpligtelser overfor dig i relation til din interaktion med os.

Behandlingsgrundlag

Vi behandler kun dine oplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder GDPR. Det betyder også, at vi skal have et lovligt grundlag for at behandle dine personoplysninger.

Således behandler vi dine oplysninger på følgende lovlige grundlag:

  • Såfremt vi har modtaget dit samtykke til behandling af dine personoplysninger til et eller flere specifikke behandlingsgrundlag,
  • Hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, du har med os,
  • Hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af gældende lovgivning, eller
  • Hvis behandlingen er nødvendig for, at vi kan forfølge vores legitime interesser, i hvilket tilfælde du vil kunne anmode os om dokumentation for vores interesseafvejning.

Tredjeparts behandling

Vi benytter tredjeparter til behandling af dine oplysninger. Dette omfatter bl.a. eksterne og professionelle virksomheder, som leverandører og samarbejdspartnere, der assisterer os med at levere og yde vores service bedst muligt, samt håndtere dine data.

Kira AI behandler kun personoplysningerne under sikre forhold med tredjeparter, som enten er underlagt samme regler som os, eller som har valgt at følge tilsvarende regler for sikker behandling.

Overførelsen af dine oplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og denne politik. Tredjepart må således ikke anvende oplysningerne til egne formål og må kun behandle dem på vegne af Kira AI til varetagelse af vores formål med behandlingen, fx fremsendelse af et nyhedsbrev du har tilmeldt dig.

Formålet med indsamling og behandling af information

Behandlingen af dine oplysninger er for at kunne identificere dig og at kunne servicere dig bedst muligt som besøgende på vores hjemmeside, som potentiel samarbejdspartner, som eventuel ansat, eller på anden vis alt afhængig af årsagen til at du har valgt at interagere med Kira AI.

Kira AI foretager ingen automatiske afgørelser i vores behandling af dine personoplysninger.

Dine rettigheder

Som bruger af Kira AI har du naturligvis alle de rettigheder, som gældende lovgivning tildeler dig. Det vil sige du har ret til at blive informeret om, hvilken personoplysninger Kira AI behandler vedrørende dig, samt kræve sådanne oplysninger rettet slettet, eller udleveret.

Såfremt behandling af personoplysninger er baseret på samtykke, kan dette ændres eller tilbagekaldes ved at kontakte os direkte på privatliv@kiraai.dk, eller ved at følge anvisninger herom i e-mails modtaget fra Kira AI i henhold til samtykket.

Klage

Er du på nogen måde utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, beklages dette på forhånd, og vi stiller os til rådighed i forhold til at løse en sådan eventuel utilfredshed. Dette sker bedst ved at sende en klage til os på privatliv@kiraai.dk, som vi vil behandle hurtigst muligt.

Udover muligheden for at rette henvendelse direkte til Kira AI, kan du rette eventuelle klager til Datatilsynet. For nærmere vejledning henvises til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.

Periode for opbevaring af oplysninger

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige at behandle. Der tages alle rimelige skridt for at sikre, at oplysninger, der er unøjagtige med det formål, hvortil de behandles, slettes eller korrigeres uden ugrundet ophold.

Der er således internt i Kira AI indført tidsfrister for sletning eller periodisk gennemgang af data behandlet som dataansvarlig. Sådanne tidsfrister er bl.a. fastsat ud fra oplysningernes karakter og baggrund.

Ændringer

Vi forbeholder os ret til at opdatere og ændre denne politik. Den nyeste version vil til enhver tid være tilgængelig på vores side. Nederst i dokumentet er datoen for versionen af persondatapolitikken anført. Såfremt du ikke læser denne politik direkte på vores hjemmeside, anbefales det at tjekke politikkens datooplysning med datoen på privatlivspolitikken på vores hjemmeside. Hvis der foretages ændringer i vores behandling af personoplysninger, giver vi dig også besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmeside.