Fokus på Datasikkerhed
Kira app'en er udviklet med sikkerheden som højeste prioritet og med fokus på fuld compliance med gældende lovgivning – herunder databeskyttelsesforordningen (GDPR), EU's AI forordning (AI act.) samt datatilsynets retningslinjer for brug af AI systemer.
Hvor behandles og opbevares data?
Al borgerdata opbevares og behandles i Microsoft Azure, der er en af verdens mest anerkendte og sikre cloudløsninger. Microsoft Azure lever op til de højeste standarder for datasikkerhed og overholder både europæiske og danske krav til behandling af personoplysninger, herunder GDPR.
Al borgerdata opbevares inden for EU, og adgangen er beskyttet med avancerede sikkerhedsforanstaltninger.
Det betyder, at både medarbejdere og borgere trygt kan bruge Kira, velvidende at sikkerheden er i top.
Hvordan overholder vi AI lovgivning?
Kira AI eller tredjeparter bruger aldrig jeres borgerdata til træning af vores AI modeller. Når I bruger Kira app'en har I fuld kontrol over, hvordan jeres borgerdata anvendes. I Kira AI holder vi os løbende opdateret på ændringer i national og EU lovgivning vedrørende brug af AI systemer, og vi udvikler løbende systemet for at sikre os at lovgivningen altid overholdes.
Gennemsigtighed omkring sikkerhed
Vi har fuld åbenhed om vores sikkerhedsprocedurer. Hvis I har yderligere spørgsmål til vores sikkerhedsforanstaltninger er I velkommen til at kontakte os på datasikkerhed@kiraai.dk